Cykling
Cykling
Cykelture er sammen med vandreture en af de bedste måder at opleve Polen på. Men for at cykelturen skal blive vellykket, kræver det en god forberedelse. En tur uden for byen er en fremragende måde for hele familien at tilbringe fritiden på. Cykling er en af de mest populære fritidsaktiviteter i Polen, og derfor går cykelruterne ofte gennem skovområder uden for byerne. Mange steder er forbundet med cykelruter, der også fører forbi turistattraktioner undervejs. Der bliver stadig flere terræn- og langdistanceruter, for eksempel EuroVelo. På turistinformationerne kan man få mange oplysninger om, hvordan man oplever regionen på cykel, og man kan også købe særlige kort og guidebøger for cyklister.
Cykel i transportmidler
Den, der vil have cyklen med i toget, skal huske, at den skal indleveres og transporteres i bagagevogn. Hvis der ikke findes en bagagevogn, skal man rejse med cyklen i den sidste vogn.
I den kollektive trafik kan det nogle gange være svært at transportere en cykel. Det samme gælder for langdistancebusser – chaufførerne tager ikke gerne imod cyklister med fuldt udstyr, fordi cyklen ofte ganske enkelt ikke kan være der.
Sikkerhed
Cyklister har pligt til at bære hjelm. Det kan også være en god idé at have en særlig forsikring og en mobiltelefon med sig. Det kan vise sig at være uvurderligt i en nødsituation.
Når vi efterlader cyklen uden opsyn foran en butik eller et andet sted, bør den altid låses fast.
