Wang-Kirken blev bygget ved indgangen til det 12. århundrede i Vang, en bebyggelse ved Vangsøen i det sydlige Norge, hvilket forklarer dens nuværende navn.
Omkring et tusind ens stavkirker blev bygget dengang, men i dag er der kun 31 tilbage i Norge, samt den den i Kapasz Gorny. Vores venskabssogn i Hahnenklee i Tyskland har også en trækirke, der blev bygget i 1908 efter norske tegninger. I det nittende århundrede viste det sig, at Wang-Kirken var for lille og trængte til en kostbar renovering, og det blev derfor besluttet at sælge den. Pengene skulle gå til at tilbagebetale et lån, som var blevet optaget til at bygge en ny kirke for.
Takket være indsatsen fra den norske maler, professor John Christian Dahl, der boede i Dresden, købte daværende preussiske konge, Frederik Vilhelm IV, dette eneståede stykke vikingearkitektur for kun 427 mark. Kongens arkitekt lavede en plantegning over kirken, inden bygningen blev skilt ad, pakket i kasser og i 1841 sejlet til Szczecin og derfra transporteret til Det kongelige Museum i Berlin. I mellemtiden havde kongen opgivet sin plan om at rejse kirken på Påfugleøen i Berlin og begyndte i stedet at lede efter en anden lokalitet, hvor kirken kunne bruges til religiøse handlinger.
Takket være grevinde Frederica von Reden af Bukowiecs engagement blev kirken i foråret 1842 flyttet til Karkonosze-Bjergene, hvor den kunne gøre gavn for den lutheranske menighed, der levede i Karpacz og omegn. Derfor blev kirken sejlet på pramme ad floden Oder og senere fragtet videre med ni hestevogne.
Stedet, hvor kirken skulle genopbygges, blev udpeget af grev Christian Leopold von Schaffgotsch af Cieplice. Det ligger på en af Czarna Goras skråninger, 885 meter over havets overflade, midtvejs mellem nedre Karpacz og Sniezka-Bjerget.
For at få plads til kirken, præstegården, kirkegården og en skole var det nødvendigt at sprænge nogle klipper væk og bygge en seks meter høj støttemur.
Den 2. august 1842 lagde Kong Frederik Vilhelm IV grundstenen til kirken og to år senere, den 28. juli 1844, blev den højtidelige åbning og den kirkelige indvielse foretaget med deltagelse af kongen, hans ægtefælle, prinsen af Holland og andre fremtrædende gæster.
For første gang kunne de høre kirkeklokken ringe fra tårnet, som er det højst placerede af alle kirketårnene i Nedre Schlesien. Klokkernes ringning fortalte, at kirken fra da af ville tilbyde de samme kirkelige handlinger, som den havde gjort i Norge.
Wang-Kirken repræsenterer det bedste inden for skandinavisk kirkearkitektur og er et enestående stykke nordisk kunst. Den er bygget efter de samme principper, som vikingernes langskibe var – uden at bruge et eneste søm, men holdt sammen af trænagler og svalehaler. Kirken er opført af norsk fyrretræ, som er meget harpiksholdigt og har vist sig særdeles holdbart.
Text: Edwin Pech
