Warsaw 2.2 ºC
Kontakt os

Kulturarv

krakow1170.jpg

Turistruterne i Polen er lagt sådan, at man foruden at komme ud i naturen også kan lære historiske og kulturelle seværdigheder at kende: Middelalderslotte og borge, stormandsresidenser, religiøse steder, tegn på udviklingen af forskellige religioner og traditioner.

Det er værd at være opmærksom på de mange lokaliteter af religiøs betydning, som findes overalt i Polen. Gennem de seneste århundreder har folk med forskellige nationale og religiøse baggrunde bosat sig i Polen. Rundt omkring i landet kan man udover romerskkatolske helligdomme finde bygninger, som er opført af andre trosretninger: græskortodokse, græskkatolske og protestanter, samt jøder. I den lille masuriske by Gizycko ligger en katolsk og en protestantisk kirke, samt to ortodokse kirker: En græskortodoks og en græskkatolsk. Baptister, Pinsemissionen og Jehovas Vidner har også samlingssteder i byen. I de små byer Bohoniki og Kruszyniany i den østlige del af Polen findes to kulturhistorisk interessante moskéer, som de polske muslimer besøger for at bede.

En usædvanlig helligdom er den evangelistisk-ausburgske kirke Wang i Karpacz i Karkonosze-bjergene. Den blev opført i Norge i 1300-tallet. Men den preussiske konge Frederich Wilhelm IV købte kirken, fik den skilt ad og transporteret til Berlin og siden til Karpacz. Kirkens indre består af træ, og nogle af de bevarede, originale dele er udsmykket med hemmelighedsfulde runer.

I Bieszczady-bjergene kan man vandre ad Ikon-stien. Den begynder ved Polens største ikonmuseum i Sanok, og strækker over 70 kilometer langs bjergskråningerne og gennem byerne i Bieszczady-bjergene. På turen passerer man to museer og ti smukke, ortodokse trækirker med uvurderlige udsmykninger og ikoner. Den gamle by Bialowieza og nabobyen Hajnowa hører også til de interessante steder på turen. Begge ligger i udkanten af Bieszczady-skoven og er overvejende beboet af tilhængere af den græskortodokse tro.

I Biauowieya findes en ortodoks teglstenskirke sw. Mikolaja (Hellige Nicolaus), som er et monument af højeste rang med et usædvanligt ikon fremstillet af kinesisk porcelæn. Hvert år rejser adskillige kor fra hele verden, endda fra Afrika, til Hajnowka for at deltage i Den Ortodokse Musikfestival, som finder sted i Sobor Swietej Trojcy. Ikke langt derfra, i nærheden af Grabarka i Podlaskie, hæver Wzgorze Pokutnikow sig. Det er et helligt sted for ortodokse, hvor man i århundreder har rejst træ- og metalkors af forskellig størrelse i forbindelse med messer.

De fleste jødiske mindesmærker finder man i den østlige del af landet. Synagoger og jødiske kirkegårde er bevaret flere steder i Lubelszczyzna og Polesien. I Tykocin i nærheden af Bialystok kan man besøge en barok synagoge, som er den næststørste i Polen (den største findes i Krakow). Til de mest værdifulde, jødiske mindesmærker i Polen hører også den mannieristiske synagoge i Lesk i Bieszczady og den nærliggende, historiske jødekirkegård med udhuggede gravsten fra 1500-tallet. Men Polens (og Central- og Østeuropas, ja en af verdens) største jødiske kirkegård findes i Lodz i det centrale Polen. Der kan man besøge op mod 200.000 gravsteder fra årene 1893-1939. Omkring hundrede af dem er udpeget som mindesmærker af højeste rang.

I Lezajsk, en by nordvest for Przemysl med omkring 14.000 indbyggere, findes et værdifuldt bernhardinerkloster med et fantastisk orgel i Jomfru Marias Bebudelseskirke. En for offentligheden mindre kendt og endnu mere usædvanlig seværdighed er ohel Elimelec fra Lezajsk, den berømte hasidiske forsamlingsleder med overnaturlige kræfter, som i løbet af 1700-tallet gjorde Lezajsk til et hasidisks center. På hans dødsdag valfarter pilgrimme fra Israel, USA, Ungarn, Canada, Hviderusland og Litauen til hans grav. Deres antal vokser år for år. Den hasidiske leder lytter til dem, som ikke beder alt for meget, lyder det princip, som har rådet blandt tilhængerne de sidste 200 år.

Forskellige steder i Polen kan man støde på hemmelighedsfulde bygninger hvis oprindelse, arkæologer fra hele Europa fortsat er uenige om. De mest kendte er stencirklerne i Pommern. De har en diameter på mellem 13 og 33 meter og i nærheden af dem findes et antal gravhøje med gravkamre, som er dækket af et tykt stenlag. Nogle forskere hævder, at stencirklerne er omkring 1.000 år gamle, mens andre tror, at de opstod mellem 4.000 og 1.800 år før vor tidsregning. Man ved ikke, hvem der byggede dem. Måske var det skandinaviske stammer eller endnu tidligere folkeslag.

Verdensarvslisten omfatter 830 lokaliteter, der indgår i den kultur- og naturarv, som Verdensarvskomiteen anser for at have en universel værdi. 13 af stederne ligger i Polen.

 

Abonner på vores nyhedsbrev