Warsaw 12.2 ºC
Kontakt os
Hundredeårshallen - og Szczytnicky-Parken i Wroclaw

Hallen blev rejst i årene 1912 til 1913 for at fejre mindet om Slaget ved Leipzig, og den fik derfor navnet Hundredeårshallen. Max Berg skabte bygningen, som er det mest berømte eksempel på modernismen i Wroclaw. Folkets Hal blev åbnet i 1913 på hundredeårsdagen for Slaget ved Leipzig. Det er en af de første bygninger i verden, som blev opført af armeret beton.

Den runde bygning har en diameter på 130 meter, er 42 meter høj, og dens rumfang er på omkring 300.000 kubikmeter. I 1948 blev et 96 meter højt stålspir placeret foran bygningen. Det minder om de pæle, som stammer rundt om i verden har rejst, og det skulle markere, at Polen havde fået de vestlige dele af landet tilbage. Den monumentale Hundredeårshal huser store sportsbegivenheder, messer og koncerter. I juli 2006 blev bygningen optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Hallen ligger uden for Szczytnicky-Parken, som er den største park i Wroclaw. I parken finder man Den Japanske Have, hvor de største attraktioner er fontænerne ”Hun” og ”Han”. I parkens bakkede landskab flyder maleriske strømme af vand.

 

 

Abonner på vores nyhedsbrev