Warsaw 0 ºC
Kontakt os
Malbork

Hvis du besøger den del af Pommern, som hedder Zulawy, må du ikke snyde dig selv for denne, helt specielle attraktion. Når man ankommer til Malbork, er det som at rejse tilbage til middelalderen, hvor Den Tyske Orden regerede i regionen.

Den imponerende ridderborg er den største attraktion i denne del af regionen. Hvert år tiltrækker det tusindvis af besøgende hele Europa, ja fra hele verden. Det er let at rejse fra Warszawa og Trebyen til Malbork, som derfor kan blive et stop på ruten for alle rejsende i Polen. Slottet er et af de største og mest betydningsfulde fæstningsværker i Europa, men det er ikke områdets eneste attraktion. En sejltur ned ad floden Nogat er en god mulighed for at beundre udsigten over byen fra en anden synsvinkel. Malbork er omgivet af flere landsbyer med overraskende arkitektur. Arkadehuse, bygget af hollandske nybyggere, ligger spredt ud i landskabet og er grunden til, at området ofte kaldes Lille Holland. Der er også et stort antal kirker, som vil være af interesse for kendere af kirkearkitektur.

Byen Malbork er godt forsynet med hoteller og restauranter, som kan sikre gæsterne et behagligt ophold, så de får masser af tid til at stifte bekendtskab med det imponerende slot og dets atmosfære fra en fjern epoke.

Museet vid Riddarborgen i Malbork
Malbork
ul. Starościńska 1
www.zamek.malbork.pl

 

hjemmeside om byen

www.visitmalbork.pl

 

Abonner på vores nyhedsbrev