Warsaw 5 ºC
Kontakt os
Kamien Pomorski

Naturen i Kamien Pomorski er betagende. Der findes talrige smukke landskaber og fantastiske scenerier. Sandstrande ved havet, et unikt plante- og dyreliv på den største polske ø, Wolin, og middelalderlig arkitektur har tilsammen gjort området til et af de mest attraktive steder i Polen.

Distriktshovedstaden Kamien Pomorski blev allerede i år 1175 udpeget til bispesæde og beholdt den status helt frem til 1972, hvor ærkebispesædet Szczecin-Kamien blev etableret i Szczecin.

Domkirken i Kamien er i dag fortsat centrum for religiøse og kulturelle aktiviteter i Vestpommern. Kirken er også kendt for sit vidunderlige og værdifulde orgel fra det 17. århundrede. Siden 1965 er der hvert år blevet afholdt en international festival for kammer- og orgelmusik i domkirken.

Kamien Pomorski har været kurby siden 1876, hvor det lokale, helbredende mineralvand – ”solanki” blev opdaget. I området findes også vitaliserende peloider. Sammen med den attraktive, geografiske beliggenhed og et unikt mikroklima har det gjort Kamien Pomorski til en eftertragtet kurby med mange forskellige helsecentre, hvor man både kan få behandling og slappe af.

Den velbevarede historiske arv trækker mange turister til Kamien. På grund af de mange steder med vand (Kamienski-bugten, Dziwna-strædet, Cicha-bugten, Karpinska-bugten, Wrzosowskie-søen) virker området som en magnet for alle, der elsker at sejle, fiske eller har lyst til at prøve at ro.

 Turistinformation

Plac Katedralny 5
72-400 Kamien Pomorski

tel. 091 38 25 043
fax 091 38 21 826
Turiatinformation
SPA- og Velvære centrum  Kamień Pomorski

Ul. Szpitalna 13
72-400 Kamień Pomorski
tel. 091 38 21 149
fax 091 38 21 135

 

 

Google Map

 

 

Abonner på vores nyhedsbrev