Warsaw 17.8 ºC
Kontakt os

Gdańsk

 

Gdansknu.dk er ny netavis med informationer, nyheder og events på dansk fra Gdansk og Pomorskie Regionen.

Siden er netop gået i luften, og den skal oplyse danskerne om de herligheder, som Gdynia, Sopot, Gdansk og Pomorskie Regionen kan byde på. For eksempel er de færreste danskere klar over, at festivalen Heinken Opener i Gdynia to år i træk er kåret som den bedste i Europa, foran blandt andet den danske Roskilde Festival.

Turisme, kultur, sport, historie og begivenheder er nogle af de emner, man kan læse om på gdansknu.dk, der også bringer nyheder om erhvervsliv, politik og andet af almen interesse.

Gdansknu.dk udgives af polennu.dk, der siden 2008 har leveret daglige nyheder fra og om Polen til danskerne. Siden er blevet til i samarbejde med Pomorskie Regionens Turistorganisation, PROT.

Borgmesteren i Gdansk besøger København til august, og i den forbindelse bliver gdansknu.dk indviet officielt.

 

Abonner på vores nyhedsbrev