Warsaw 22.8 ºC
Kontakt os

Modlin-podczas-testow

Den nye lufthavn, Modlin uden for Warszawa, registrerede i første uge af november 44.000 passagerer, hvilket var 4.500 flere end i første uge af oktober. Det svarer til en stigning i antallet af rejsende på 11 procent. I løbet af samme periode håndterede lufthavnen 330 flyoperationer, som betyder en stigning på 13 procent i forhold til første uge af oktober.

To store flyselskaber benytter Modlin: Wizz Air og Ryanair.

Modlin åbnede i juli 2012 som Warszawas lufthavn nummer to efter Chopin Lufthavn. Siden har den taget imod 650.000 passagerer og håndteret 4580 flyoperationer. Det giver Modlin femtepladsen blandt de polske lufthavne efter Warszawa Chopin, Krakow, Gdansk og Katowice.

Ifølge vinterflyveplanen kan man fra Modlin flyve til 24 byer i 11 europæiske lande, inklusive flere destinationer i Skandinavien (dog ikke Danmark).

Abonner på vores nyhedsbrev