Warsaw 17.8 ºC
Kontakt os

Dr. Irena Eris

 

Til december bliver de første gæster budt velkommen på det femstjernede Hotel SPA Dr. Irena Eris. Det bliver den første af den type luksusfaciliteter i Kotlina Klodzko. Stedet tilbyder sine gæster 85 værelser og suiter, samt et spa-center med swimmingpools, jacuzzi, saunaer, fitnessområde, cardio studio og motionscenter. I forhold til andre, lignende hoteller er der truffet et dristigt valg med hensyn til placeringen af poolen: Den ligger på øverste etage.

Hotellet indeholder desuden en restaurant med café, samt – naturligvis – den allervigtigste attraktion: The Dr. Irena Eris Cosmetic Institute, som er åbent for hotellets beboere, samt for gæster, der kun ønsker at nyde godt af behandlingerne. Der vil være adgang for alle, og man skal blot booke en tid i receptionen på The Cosmetic Institute, hvis man ønsker at prøve den brede vifte af skønhedsbehandlinger, massage, spa-behandlinger og æstetisk-medicinske behandlinger.

 

Dr. Irena ErisDr. Irena Eris

 

Hotel SPA Dr. Irena Eris har i mange år været førende, når det gælder om at tilbyde de bedste spa-faciliteter i Polen. Det er synonym med luksus og service af højeste kvalitet. Det var det første og eneste polske hotel, der fik plads på National Geographics liste ”Luxury Collection SPAS 2014”, som omfatter verdens bedste spa-steder.

Polanica-Zdroj er en spa-by og en del af amtet Klodzko, som ligger i regionen Nedre Schlesien. Byen har skabt sig et internationalt omdømme i kraft af nogle af de mest moderne spa og medicinske faciliteter, og den har desuden udviklet en omfattende infrastruktur, når det gælder overnatningsmuligheder for turister og patienter. Talrige kulturelle begivenheder, sportsarrangementer og rekreative events bliver løbende afviklet i byen, der også byder på en række cykel- og vandrestier af varierende længde og sværhedsgrader.

Find flere informationer på www.drirenaerisspa.pl.

Abonner på vores nyhedsbrev