Warsaw 21.1 ºC
Kontakt os

 news_volleyball

 

Mændenes og kvindernes FIVB Volleyball World Championships finder sted hvert fjerde år og er den mest prestigefulde begivenhed inden for international volleyball.

148 hold spillede med om kvalifikationen til mændenes verdensmesterskab i volleyball. Tilbage er verdens 24 bedste hold, som vil konkurrere om mændenes FIVB Volleyball World Championships, der finder sted i Polen fra 30. august til 21. september.

De første FIVB Volleyball World Championships blev gennemført i 1949 for mænd og i 1952 for kvinder. Sammen med De Olympiske Lege er det fortsat den største begivenhed inden for volleyball. Et rekordstort antal hold, 279, deltog i kvalifikationen til FIVB Volleyball World Championships 2014.

Værtsbyer

Katowice, Lodz, Wroclaw, Gdansk, Bydgoszcz og Krakow vil være værtsbyer for de 24 hold fra 30. august til 21. september, hvor hele sportsverdenens øjne vil være rettet mod Polen.

miasta


Katowice
er hovedstad i regionen Schlesien i den sydvestlige del af Polen. Den ligger omgivet af Det Schlesiske Højland, omkring 50 kilometer nord for De Schlsiske Beskider (som er en del af Karpaterbjergene) og omkring 100 kilometer sydøst for Sudeterbjergene.

Lodz er en multikulturel by med en bemærkelsesværdig historie, og den er kendt for sine historiske palæer, villaer og tekstilfabrikker fra nittenhundredtallet. Byen er vært for mange festivaller, premierer, teaterforestillinger og spændende sportsarrangementer.

Wroclaw er Polens fjerdestørste by og den største i den vestlige del af landet med en befolkning på mere end 630.000 indbyggere. Den breder sig over floden Oder og fire af dens bifloder, og inden for byens område findes ikke mindre end 12 øer. Over 100 broer går på kryds og tværs i byen.

Gdansk er en moderne, europæisk storby med en videnbaseret økonomi. Den er et aktivt udviklingscenter for kultur, videnskab, underholdning og sport, samt et attraktivt mål for turister, og så er den verdens ravhovedstad.

Bydgoszcz, hovedstaden i regionen Kujawsko-Pomorskie, har over 360.000 indbyggere. Byen har tre statslige universiteter og 16 andre højere læreranstalter.

Krakow er en by med 1000 års traditioner. Den var tidligere sæde for de polske kongers hof og landets hovedstad. I dag er den en vigtig europæisk storby. Krakows gamle bydel er et unikt skatkammer af kunst, historiske monumenter og bygninger, der repræsenterer stort set alle arkitektoniske stilarter fra middelalderen til vore dage.

 

voleyball pion

Abonner på vores nyhedsbrev