Warsaw 22.8 ºC
Kontakt os

Wdzydze_Kiszewskie_wiatrak540.jpg

Museet i Wdzydze Kiszewskie har rødder tilbage til år 1906. Dets grundlæggere, Teodora og Izydor Gulgowski, var blandt de første til at grundlægge et frilandsmuseum på polsk jord. Et husmandssted fra 1700-tallet, som oprindeligt blev opført af en rig bonde, blev købt af den lokale landmand Michał Hinc og kom til at huse samlingen. Samlingen bestod af tidstypisk inventar og redskaber fra husholdning og landbrug sammen med fine hovedbeklædninger dekoreret med guldbroderi, glasmalerier og keramik.

Den store indsats fra museets grundlæggere resulterede i en udvikling af det lokale kunsthåndværk, hvor man genfandt skønheden i den kasjubiske folkekunst, der lå skjult i de fint flettede fyrrerødder og farverige broderier fra Wdzydze.

I dag strækker det mere end hundrede år gamle museum sig over 22 hektar ved bredden af søen Gołuń med eksempler på egnens arkitektur. Husmandssteder, hovedgårde, en skole, en smedje, vindmøller, kirker, landbrugsbygninger og værksteder – i alt 49 bygninger fra Kasjubien og Kociewie – vidner om rigdommen og mangfoldigheden i den landlige bygningskunst fra 1600-tallet til 1900-tallet. Loyalt rekonstruerede interiører med autentiske genstande, landbrugs- og industrimaskiner, der af og til vises i funktion, og ikke mindst den maleriske beliggenhed gør dette sted til noget magisk.

Læs mere: http://www.muzeum-wdzydze.gda.pl/en_index.html

Abonner på vores nyhedsbrev