Warsaw 22.2 ºC
Kontakt os

Milos_Festival_620x400.jpg

Snart vil Krakow igen danne rammer om et ekstraordinært møde med digtekunsten. Den 5. udgave af Miłosz-festivalen finder sted fra den 9. til den 12. juni og samler de mest fremtrædende digtere – kunstnere fra Polen og udlandet, som taler forskellige sprog og har forskellige syn på verden – i UNESCOs litteraturby 2013, sammen med litterære oversættere, filosoffer, intellektuelle og elskere af digtekunsten. I lighed med tidligere år afholdes festivalen under en titel taget fra et af protektorens værker. Temaet for dette års festival stammer dels fra titlen på en digtsamling af Miłosz, Hunden ved vejen, dels fra brede associationer til rejsen som fænomen. Enestående kunstnere, der repræsenterer forskellige kontinenter, kulturer og sprog, vil indbyde publikum til fælles digtoplæsninger og diskussioner af den moderne verdens forskellige former for nomadeliv. Blandt de besøgende kunstnere kan nævnes Adonis (Syrien og Frankrig), Breyten Breytenbach (Sydafrika og Frankrig), Ashur Etwebi (Libyen og Norge) Stefan Hertmans (Belgien), Michael Ondaatje (Sri Lanka og Canada) og Olga Sedakova (Rusland).

Læs mere: http://miloszfestival.pl/en/

Abonner på vores nyhedsbrev