Warsaw 10 ºC
Kontakt os
Regionen Vestpommern - Klipper og bisonokser

Nogle mennesker tilbringer deres ferie på land. Jeg er helt sikkert ikke en af dem. Når jeg har fri, sejler jeg ud mod eventyret. I Vestpommern fandt jeg professionelle forhold for sejlere. Smukke søer, der giver dig mulighed for at slappe af og beundre den enestående natur, mens Østersøen giver garanti for virkelig bevægelse. Jeg besøgte adskillige havne, kastede anker i moderne marinaer og havde det sjovt i feriestederne langs kysten. Næste år kommer jeg helt sikkert tilbage for at opleve nye eventyr.

Gyldne strande i ly af massive, skarpe klipper, fiskerbåde trukket op i sandet, mens mågerne svæver over dem. Du kan nyde disse billeder der er typiske for den baltiske kyst i Vestpommern, men du kan også opleve mere udsædvanlige ting ... som fodring af bisonokser.

Regionen Vestpommern ligger i det nordvestlige hjørne af Polen. Mod vest grænser den op til Mecklenburg og Brandenburg i Tyskland. Mange tyske turister besøger regionen, som ligger tæt på, er billig og ikke mangler seværdigheder.

Regionshovedstaden Stettin var i over 500 år hjemsted for de pommerske fyrster. De regerede over Østersøens kyst fra øen Rügen i vest til Lebork i øst. I dag dominerer deres residens byen - et renæssanceslot med grønne tårnkupler. Det er interessant, at besøge kirkegården, som er en af de største i Europa!

Regionen er opdelt naturligt i to områder: Østersøkysten og Vestpommerns søområde. Ved kystens sandstrande ligger flere feriesteder: Det lille Gaski, det kendte Pobierowo, det trendy Miedzyzdroje og den store kurby Kolobrzeg.

Øen Wolin er med sin nationalpark kystens største attraktion. Parkens vartegn er en ørn, men det er lettere at møde en bison. På Wolin findes syv af dem i en beskyttet zone skjult i granskoven. Alle "overskydende" bisoner sendes til de polske skove på fastlandet og nogle gange til udlandet.

Vestpommerns sødistrikt med sine mange hundrede, postglaciale søer er et vidunderligt sted for sejlere, kajakroere, fiskere og cyklister. En af de smukkeste kajakruter går gennem Drawienski nationalpark. Man kan også rafte på Drawa-Floden, der flyder fra nord mod syd og sommetider bliver til en bjergstrøm.

Regionen har tætte forbindelser med Skandinavien og Mecklenburg. Der er færger til Sverige fra Swinoujscie, og turister kan tage en sejltur på Østersøen fra Polen til tyske feriesteder, såsom Heringsdorf, Bansin og Ahlbeck.


www.zachodniopomorskie.pl

 

Abonner på vores nyhedsbrev