Warsaw 23.9 ºC
Kontakt os

Shoppingsenteret Riviera

 

Det er ikke muligt at skjule sandheden længere: Shopping er blevet en integreret del af hverdagen. Alle har lyst til at se godt ud og føle sig som noget særligt. Det for vi i rigt mål i De Tre Byers indkøbscentre, som frister med nye og eksklusive mærker. Det er umuligt ikke at give efter! Som Tammy Faye Bakker udtrykte det: "Det er billigere at shoppe end at gå til psykiater." 

 

Tid for shopping i Gdansk - Gdyania - SopotTid for shopping i Gdansk - Gdyania - Sopot


Vi kan begynde vores shoppingtur i De Tre Byer i Madison shoppingcenteret nær Gdańsk Glowny-stationen. I dette kvarter finder man en række forskellige parfumerier samt adskillige tøjbutikker og dagligvarebutikker i City Forum. Galeria Bałtycka breder sig over tre etager i Gdańsk-Wrzeszcz med ikke mindre end 200 butikker og 15 restauranter, der alle indbyder til overdådig shopping. Hvis der stadig er lidt tilbage på indkøbslisten, kan man hurtigt rette op på det i Manhattan-butikscenteret. Udsalg og gode rabatter finder du i Fashion House Outlet, som er en del af Morski Park Handlowy. Her er mærkevarer nedsat med op til 70 %.

 

RivieraRiviera


Gdynia er også et besøg værd. Gdynias handelsliv har markedshallen som omdrejningspunkt. Her kan flere hundrede stande forsyne dig med både lokale og eksotiske specialiteter: frugt, grøntsager, fisk, kød, mælkeprodukter, svampe og blomster. Du kan få frisk fisk fra nattens fiskeri samt æg, frugt og grøntsager direkte fra de lokale gårde. Selv under kommunismens vareknaphed kunne man få det hele her – især gennem lokale søfolks private import. I dag har de handlende nærmest ubegrænsede og varierede forsyningskilder, men de møder også stærk konkurrence fra de store butikskæder.

 

Tid for shopping i Gdansk - Gdyania - Sopot


Den nærliggende Świętojańska-gade er det vigtigste og mest populære indkøbsområde for Gdynias borgere, og det udvikler sig i takt med byen. Gennem årtier mindede det mest af alt om et shoppingcenter i én etage, men på det seneste har det udviklet sig til en yderst interessant "kulinarisk rute". Antallet af butikker er dalet gennem årene, og i stedet er der åbnet restauranter, pizzeriaer, crêperier, cafeer, konditorier og pubber. De tilbyder fast food og slow food til enhver smag og tegnebog. Det stilfulde og spændende interiør er endnu en grund til at aflægge gaden et besøg. Sidegaderne gemmer også på interessante steder med velsmagende og til tider eksotiske menuer. Det er bare at gå ud og opleve det.

 

Batory Shopping Center ligger i Lutego-gaden nr. 10. Dens navn er en hyldest til en af de store polske konger. Den fanger øjet med sin bemærkelsesværdige arkitektur. Den mindder om skroget af et gigantisk skib i en tørdok, og det er ikke noget tilfælde: Batory var navnet på et polsk transatlantisk skib, der sejlede på ruten mellem Gdynia og New York.

 

Klif i GdyniaKlif i Gdynia

 

De sidste 18 år har Orlowo, det smukkeste og mest eksklusive af Gdynias kvarterer, været hjemsted for et af Polens mest elegante shoppingcentre – Klif. Det skiller sig ud med sit udvalg af luksusmærker, både polske og internationale, og det er værdsat for sine særegne, private omgivelser. Navnet leder tankerne mod den nærliggende klippe ud mod havet – en del af et naturreservat. Både Klif og klippen besidder en "magisk" kraft, der virker dragende på Gdynias borgere og gæster.

 

Shoppingsenteret Riviera


På indkøbsturen lægger mange vejen forbi det nyanlagte shoppingcenter Riviera – det største af sin art i det nordlige Polen. Her imponerer ikke kun de mange varemærkebutikker, men også den moderne og markante arkitektur. Blandt de mange interessante butikker og salgssteder er der især ét sted, man ikke undgår at lægge mærke til. The Coffee Factory har et skandinavisk ansigt, hvor rene industrilinjer og en varm og hyggelig stemning går op i en højere enhed. Det perfekte sted til en lille kaffepause efter en lang dag med indkøb.


På indkøbsturen er det værd at lægge mærke til de eksklusive polske mærker og de mange varer, der gør brug af områdets enestående naturressourcer. Her tiltrækkes opmærksomheden især af ravsmykkerne med deres overraskende moderne former og design. Mændene anbefaler vi at se nærmere på et par udsøgte traditionelle drikke. Gdańsk er berømt for urtelikøren Goldwasser og enebærsnapsen Machandel.
Uanset om man interesserer sig for lokale eller globale produkter, så er De Tre Byer et paradis for den indkøbslystne.

 

Nyd livet! Flyv til Gdańsk

Få mere at vide ved at klikke på www.pomorskie.travel og www.pomorskie-prestige.eu

 

 

1 lewy1 lewy

1 lewy

Abonner på vores nyhedsbrev