Warsaw 16.1 ºC
Kontakt os

 

 

Den pommerske region strækker sig over mere end 300 km langs Østersøen med udmundingen af Vistula, Polens længste flod. Den rummer søerne og skovene i Pojezierze Kaszubskie og desuden en af de største skove i Europa: Bory Tucholskie. Denne naturrigdom er også en kilde til det pommerske smagsunivers. Havet, søerne og floderne leder tankerne hen på fisk, mens skovene fremkalder billeder af vildt, urter og skovens frugter – blåbær, hindbær, brombær og tranebær. Det hele akkompagneret af traditionelt fremstillet honning, oste og det helt særlige kashubiske jordbær.

 

 

Gdańsk Pomorskie Culinary Prestige er ensbetydende med pommersk madkunst af højeste klasse. Her udvælges lokale restauranter og fødevareproducenter, og man kan også finde en kalender over vigtige kulinariske arrangementer.

 


De anbefalede restauranter serverer mad, der er tilberedt med lokale råvarer til sæsonmenuer, der udtrykker en kulinarisk kunst, der ligger langt over gennemsnittet. Restaurantens chefkok er af stor betydning, fordi hans tilgang til traditionerne og egnens produkter er garant for den højeste kulinariske oplevelse.

 

 

Lys og inspiration


Den udbredte opfattelse af det polske køkken som bastant og med højt fedtindhold afspejler ikke virkeligheden. Tværtimod har kokkene en tendens til at opdatere de traditionelle opskrifter, så de passer til kundernes ændrede behov i retning af lettere retter og omhyggelig tilberedning.

I restaurationsbranchen er foråret en årstid med fornyet vitalitet, både bogstaveligt og billedligt talt. Bogstaveligt talt, for efter vinterens mørke blomstrer ølhaverne i byens gader. Billedligt talt giver solens tilbagekomst farverige stænk af friske grøntsager på tallerknerne. Den bedste måde at se det på er ved selv at besøge en af restauranterne i De Tre Byer, der har perfektioneret brugen af lokale råvarer i deres madlavning.

 

 Mito Sushi

 

Havnens drikke


Blandt de mest anerkendte lokale produkter fra Gdańsk er to særligt kraftfulde spiritustyper. De er så uløseligt forbundet med byens historie, at de er blevet symboler for den. Vi tænker naturligvis på Goldwasser og Stobbes Machandel. Historien om urtelikøren Goldwasser går så langt som til det 16. århundrede, hvor en hollandsk tilflytter begyndte at fremstille drikken. 23 karats guldflager svæver rundt inde i flasken.

 

foto: kurs fotografii kulinarnej

 

Der er knyttet en interessant historie til denne likør. I dag fremstilles den kun i Tyskland som "Danziger Goldwasser" samt til Goldwasser-restauranten i Długie Pobrzeże, Gdańsk. I modsætning hertil anser historikerne Machandel for at være Gdańsks "nationaldrik". Denne enebærvodka er blevet fremstillet gennem næsten 250 år og er så populær som nogensinde. Der er knyttet et obligatorisk ritual til vodkaen i form af et særligt glas og en sveske på en tandstik. Først spiser man den vodkavædede sveske, derefter drikker man vodkaen, og til sidst knækker man tandstikken og lægger den i glasset.

 

Hotel Hilton Gdansk 

 

Nyd livet! Flyv til Gdańsk

Få mere at vide om kulinariske tilbud www.pomorskie.travel og www.pomorskie-prestige.eu

 

1 lewy1 lewy

1 lewy

Abonner på vores nyhedsbrev