1 DKK = 0.58 PLN

Polish Food


En opdagelsesrejse gennem smagens Polen vil føre dig tilbage til de tider, hvor mennesker fra andre steder kom til vores land: Jøder, litauere, ukrainere, tatarer. Disse folkeslags kulturelle bidrag omfatter også deres særlige, kulinariske traditioner.
Gamle opskrifter holdes i live i Polen. Bare tag til Podlaskie, hvor du kan smage den typiske, litauiske kibiny, som er kartoffelpakker fyldt med lammefars, eller kindzuik, en original, tørret pølse.

I omegnen af Sejny vil du støde på preussisk sekacz, som er en underligt formet kage, der bliver bagt spid over ild. I Lublinområdet kan du smage den gamle, polske pierog bilgorajski, en kartoffelpandekage bagt med hytteost og boghvedegryn.

Polish Food

Forlad aldrig Podhale uden at medbringe Polens mest berømte ost, den røgede oscypek, der er lavet af fåremælk efter en opskrift, som omkring vandrende, rumænske hyrder bragte med for hundredevis af år siden. Det er også værd at lade sig friste af andre delikatesser fra Podhales familie af mejeriprodukter: Den milde bundz, den krydrede bryndza og det meget sunde zetyca, som er valle fra fåremælk.

Malopolskie er kendt for den røgede pølse, kielbasa lisiecka, som er blevet fremstillet siden 1930’erne i Liszki, nær Krakow. Det er svært at forestille sig det polske køkken uden supper, som borsch, consommé og champignonsuppe. En af de mest kendte er er zur na zakwasie, som er lavet af gæret rugmel og særligt populær i Schlesien og højlændernes kwasnica, en gåseconsommé med trevler af sauerkraut.

 

Polish Food

 

Til dessert anbefaler vi pierniki (honningkager) fra Torun, som måske er det mest typiske, søde bagværk fra Polen, med traditioner, der går helt tilbage til Middelalderen. Kagerne, der dufter af honning og krydderier, bages i forskellige former, og de er gennem tiden blevet serveret for mange betydningsfulde mennesker, som kejsere, nobelpristagere og præsidenter.

Andre byer har udviklet deres egne bagetraditioner. Krakow har sine pretzels dækket af sesam eller birkes, de kendes også under deres jødiske navn bajgiel. Kazimierz Dolny er kendt for løgboller, mens Poznan har rogale marcinskie, halvmåneformede kager, som bliver bagt 11. november – dagen for Skt. Martin, byens skytshelgen.

 

Polish Food

Planlæg din rute

Planlæg en tur
Antal personer?
1
Hvor længe?
2 dage

Nyhedsbrev