Warsaw 5 ºC
Kontakt os
Traditioner

Polen er en nation af traditionalister. Og selv om man ikke længere serverer sort suppe til afviste bejlere, lever mange gamle polske traditioner stadig. Vores kærlighed til traditionen er særligt synlig ved familiebegivenheder: Bryllupper, barnedåb og begravelser.

Polakker tager imod gæster med åbne arme. Den gamle, ædle tradition om at tilbyde en gennemrejsende kost og logi i flere uger gælder ikke længere, men det forventes fortsat, at du altid skal tage godt imod dine gæster, som skal have det bedste, selvom det senere kan give dig selv økonomiske problemer.

Det traditionelle polske bryllup indledes med en forlovelsesceremoni, hvor forældrene velsigner parret. I Schlesien og Kasjubien sætter kvinderne glasskår under deres vinduer. Intet bryllup er fuldkomment uden en ceremoni, der symboliserer at bruden har skiftet status. I dag får bruden ikke længere sit flettede hår klippet af. Det er nok, at hun lægger sit slør og kaster brudebuketten mod mængden af ugifte kvindelige gæster.

Traditionerne er mest synlige i landsbyer og mindre byer, hvor optog af salmesangere forsat bydes indenfor, salmer til Jomfru Maria bliver stadig sunget på majaftener ved de små altre ved vejkanterne og guirlander bliver placeret på nye huses færdige spær.

Indbyggerne i de polske bjergegne er store traditionalister. De holder stædigt fast ved deres traditionelle sko, deres hjemmelavede uldne bukser (en værdifuld genstand!) og filthatte, der er dekoreret med fjer. Om sommeren flytter hyrderne til deres hytter på græsgange i bjergene, og to gange om året - før Corpus Christi og St. Jacek festivalen – skurer kvinderne i Chocholow rituelt deres træhytter.

Abonner på vores nyhedsbrev