Warsaw 3.9 ºC
Kontakt os
VI ER KLAR! SE, HVOR GODT POLEN ER FORBEREDT PÅ AT MODTAGE TURISTER.

Lufthavne og fly

Efter åbningen af luftgrænserne er passagerernes sundhed og sikkerhed vores centrale fokus, og derfor har de relevante myndigheder udarbejdet detaljerede retningslinjer i overensstemmelse med de strenge krav fra nationale organisationer og henstillinger fra europæiske eksperter.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Passagerer skal bære beskyttende maske både i lufthavnen og ombord på flyet. Børn under 5 år er fritaget fra kravet om at bære ansigtsmaske.
  • Passagerer skal udfylde en formular om deres helbred i henhold til flyselskabets instruktioner.
  • Terminaler er kun åbne for personer med gyldige billetter, der må komme ind, efter deres kropstemperatur er blevet målt.
  • Der leveres desinfektionsmidler til passagerer i lufthavne, og alle ansatte bruger personligt beskyttelsesudstyr.

Adgang til lufthavnsfaciliteter (såsom legepladser og rygerværelser) er begrænset.

 

transport.jpg

Offentlig transport

Du behøver ikke at have en bil for at rejse rundt i Polen på en sikker måde. Du kan vælge bus, tog eller fly.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Luftfartsselskaber bestemmer antallet af ledige pladser på en sådan måde, at der sikres afstand mellem passagererne.
  • Alle passagerer skal bære ansigtsmasker på alle rejser.
  • Alle køretøjer i den offentlige transport desinficeres regelmæssigt.

Da afstandskravet betyder, at antallet af ledige pladser kan reduceres, skal du booke din billet online, når det er muligt.

Hotel.jpg

Indkvartering

Hoteller, pensionater, agroturisme, campingpladser... overnatningsbranchen er klar til at byde turister velkommen. Alle etablissementer sørger for at overholde de strengeste hygiejnestandarder, og nogle har indført ekstra sikkerhedsprocedurer oven i sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Personalet er forpligtet til at sikre ordentlig afstand mellem medarbejdere og gæster.
  • Overnatningsetablissementer sørger for, at værelserne er rene og sikre, og desinfektionsmidler er let tilgængelige.
  • Ansatte bruger personligt beskyttelsesudstyr (masker, handsker, osv.).
  • Restauranter, hotelbarer, svømmebassiner og legeområder til børn overholder sanitære retningslinjer.

Mange overnatningsetablissementer ansøger om ekstra certificering for deres gæsters maksimale komfort og sikkerhed.

Hvis du leder efter overnatning på et certificeret etablissement, kan du gå ind på POT-databasen: https://bezpiecznyobiekt.pot.gov.pl/dla-turysty

 

gastronomi.jpg

Restaurationsvirksomhed

Oplev mange nye smagsoplevelser i Polens restauranter. Du kan spise inde på en restaurant eller på dens udendørs terrasse. Du skal blot huske på, at der er nogle nye regler, som restaurantkunder og -personale skal følge.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Servicepersonalet følger reglerne om afstand og bruger personligt beskyttelsesudstyr.
  • Kun hvert andet bord må besættes. Afstanden mellem bordene skal være mindst 1,5 m, medmindre der er en adskillelse, der er mindst 1 m høj mellem bordene, målt fra bordoverfladen.
  • Borde desinficeres regelmæssigt, og personalet følger hygiejneprotokoller.
  • Der skal bæres ansigtsmasker på stedet (undtagen når man spiser og drikker).

Det er også en god ide at bestille bord på forhånd, så du ikke behøver at vente på et bord på den restaurant eller café, du vælger.

 

turistkarte.jpg

Turistattraktioner

De fleste turistattraktioner er åbnet igen og er klar til at modtage turister. Når du planlægger dit besøg, kan du gå online for at se eventuelle ændringer af de sædvanlige regler for besøgende. Servicepersonalet vil gøre alt for at gøre dit besøg behageligt, interessant og absolut risikofrit.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Antallet af besøgende vil blive begrænset, hvis omstændighederne kræver det.
  • Servicepersonalet er forpligtet til at sikre ordentlig afstand mellem medarbejdere og gæster.
  • Museer og kunstgallerier er åbne, og er underlagt strenge hygiejnekrav. Der er personbegrænsning – 1 person pr. 15 m2.
  • Ved attraktioner, der befinder sig i lukkede rum, skal alle bære ansigtsmaske.

 strander.jpg

Strande

Nyd solen og vandet uden at bekymre dig! Strande og udendørs badeområder er allerede åbne og venter på dig.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Der kræves en sikker afstand på mindst 1,5 meter mellem brugerne, ellers skal der bæres ansigtsmaske.
  • Nogle badeområder og strande har indført ekstra regler for at sikre, at alle kan føle sig godt tilpas og slappe af.

Sommer i Polen er en unik oplevelse. Få noget sol, og hav en dejlig ferie!

Utomhussport.jpg

Sport og fritid

Kan du godt lide at være aktiv? Polen venter! Uanset om du foretrækker at bruge din fritid til at nyde naturen eller på en bestemt sport, kan du kaste dig ud i det uden at bekymre dig. Nationalparker, sportsfaciliteter og endda danseklubber er åbnet igen.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • Fysisk aktivitet i åbne rum (som parker og skove) medfører ingen risiko for infektion. Du behøver ikke bære en ansigtsmaske under sportsaktiviteter der.
  • Swimmingpools, vandanlæg og indendørs idrætsfaciliteter må operere med maks. 50% kapacitet.

shoping.jpg

Shopping

Skal du købe mad til en udflugt? Leder du efter en gave til en, som du holder af? Så har vi gode nyheder: begrænsningerne for butikker og indkøbscentre er blevet ophævet.

Du kan føle dig sikker, fordi:

  • I butikker og andre steder skal både personale og kunder dække mund og næse med en ansigtsmaske.
  • Mange steder skal kunderne desuden desinficere deres hænder, og butikkerne leverer desinfektionsmidler og engangshandsker ved døren.
  • Kontantfrie transaktioner anbefales, når du handler.

Selvom antallet af tilladte personer i butikkerne ikke længere er begrænset, anbefales det at holde afstand.

2Andet anbefalinger.jpg

Andre anbefalinger

Du kommer til at besøge mange forskellige steder på din rejse, men der er ingen grund til bekymring. Situationen i Polen overvåges regelmæssigt, og virksomhedsejere er opmærksomme på eksisterende farer. Hvis du husker på et par enkle regler, vil dit ophold være fuldstændigt sikkert.

De vigtigste regler:

  • I lukkede rum og steder, hvor ordentlig afstand ikke er mulig, skal du bære ansigtsmaske.
  • Husk at desinficere hænderne ofte.
  • Undgå at røre ved øjne, næse og mund.
  • Kontantfrie betalinger anbefales. Visa- og Mastercard-kort bruges meget i Polen.
  • Det er en god ide at tjekke, hvor det nærmeste turistinformationscenter er – de er den bedste kilde til information om en region og dens attraktioner.

Tænk frem for alt positivt – lad dine bekymringer blive hjemme, og kom til Polen for at have det sjovt i fuld sikkerhed!

Abonner på vores nyhedsbrev