Warsaw 6.1 ºC
Kontakt os

Lawendowa_osada_1900_3.jpg

Lavendelgården (Lawendowa Osada) beliggende i Przywidz i hjertet af Kasjubien er en økologisk agroturismegård med den største lavendelmark i det nordlige Polen. Gården ligger ved siden af en duftende lavendelmark omgivet af en gammel bøgeskov og tæt på tre maleriske søer og to skiløjper. På gården er der plads til 40 overnattende gæster i behageligt møblerede lavendel-hytter og hyggelige lavendel-telte i glampingstil. Der venter gæsterne skræddersyede behandlinger med lavendel-inspireret wellness og spa (træfyret russisk banya, koldt bassin, spabad med jacuzzi, afslappende massage, cedertræ-sauna, saltgrotte og opvarmet pool).

Lawendowa_osada_1900_2.jpg

Hos Lawendowa Osada kan man lære at lave naturlig kosmetik og med værternes hjælp tilberede en middag, der emmer af lavendel og bringer minder om atmosfæren i Toscana eller Balkan frem. Der er også workshops om økologiske fødevarer og traditionelle metoder til tilberedning af måltider.

På gården er der desuden workshops målrettet kvinder, hvor man kan forkæle både krop og sjæl med afslappende behandlinger, fotosession eller fremstilling og smagning af lavendel-vin.

Lawendowa_osada_1900.jpg

Lawendowa Osada har også talrige attraktioner til børn, hvor de ikke alene har det sjovt, men også lærer noget. På specielle workshops, hvor alkymiens hemmeligheder afsløres, kan man lave sæber, parfume, badebolde og mange andre skønne ting. Der er også læringsstien tværs over den økologiske lavendelgård med et stop ved det astronomiske observatorium og saltgrotten.

Gården har vundet priser i talrige prestigefyldte konkurrencer og er kendt som den bedste økologiske gård for agroturisme i Pommern.

Læs mere på: http://www.lawendowaosada.pl/en/

Abonner på vores nyhedsbrev