Warsaw 12.2 ºC
Kontakt os

Kan du forestille dig, at en normalt glemt og overset gyde i Lublin forvandles til det mest romantiske sted i Europa, mere end selv Barcelona, Venedig eller Paris? Skal koncerter stadig opføres på scenen, når vi kan se dem på murene af historiske bygværker eller på hustagene? Hvorfor gå i biografen, når vi kan se film under den stjerneklare aftenhimmel. Kulturnatten er en festival af endeløse overraskelser. Der sker ekstraordinære ting. Nogle gange får vi måske ting at se, der forsvandt fra Lublins bykort for mange år siden.


Kulturnatten forsøger at genskabe minder om mennesker, steder, begivenheder, ord, billeder, træer og andre interessante aspekter af Lublin, der ikke længere findes. Kunst giver liv til glemte eller ukendte stedet. Porte bliver til lysinstallationer, og torve og pladser forvandles til teaterscener. Portaler bliver til lysinstallationer, torve og pladser forvandles til scener og den gamle bydels gyder og stræder overrasker selv den hjemmevante besøgende. Gallerier, teatre og museer holder åbent til den lyse morgen.


Det bliver svært for den besøgende at vælge mellem de hundredvis af seværdigheder, men tiden er begrænset. Det er trods alt kun en enkelt nat. Festivalprogrammet består af projekter indsendt efter en åben invitation til alle Lublins beboere og venner, og festivalproduktioner skabt af kulturworkshops in Lublin. Begge dele byder på premierer og unikke oplevelser.

Normalt løber Kulturnatten af stablen den første lørdag i juni. På grund af pandemien er formatet for festivallen ændret i 2021, og den kommer til at foregå mellem 4. juni og 21. juli.

Læs mere om begivenheder her: https://nockultury.pl/en/about-noc/

Abonner på vores nyhedsbrev