Warsaw 7.8 ºC
Kontakt os

lot1_2_1900.jpg

I år fejrer det polske luftfartsselskab Lot sit 90 års jubilæum, der markerer selskabets etablering og resultater samt ambitionen om løbende at levere høj kvalitet og service til passagererne. Som et af de første 12 flyselskaber i verden var der høje ambitioner at være pionerer inden for lokale og internationale luftfartstjenester. I dag byder flyselskabet med en flåde på 73 fly mere end otte millioner passagerer velkommen hvert år, og man kan tilbyde mere end 100 destinationer verden over.

Flyselskabet LOT blev grundlagt i december 1928 gennem sammenlægningen af de eksisterende flyselskaber Aerolot, Aero og Śląskie Towarzystwo Lotnicze. De første indenrigsflyvninger startede i januar 1929, hvor man fløj fra Warszawa til Krakow, Poznan, Gdansk og Lwow. I august 1929 fulgte de første internationale flyvninger til Wien.

Logoet blev skabt af den berømte billedkunstner Tadeusz Gronowski og er stadig i brug den dag i dag. LOT er i dag førende inden for luftfart i Centraleuropa. Selskabet har flyrejser til mange internationale destinationer, herunder en ny non-stop-flyvning fra Warszawa til New Delhi, og man tilbyder hurtige og bekvemme flyrejser for både forretningsrejsende og turister, der bor i Central- og Vesteuropa.

Yderligere oplysninger: https://corporate.lot.com/pl/en/history  

lot2_2_1900.jpg

Abonner på vores nyhedsbrev