1 DKK = 0.58 PLN

Busbilletter

I Polen ligger priserne på busbilletter på nogenlunde samme niveau som togbilletterne. Unge og studerende kan få rabatter, hvis de har et studiekort eller identitetskort. Minibusser kører hyppigt mellem de mindre byer, og deres billetpriser er meget konkurrencedygtige sammenlignet med de almindelige buslinjer.

Billetpriser

Billetpriserne varierer meget og er afhængige af hvilket busselskab, du vælger, og den rute, du skal køre. Billetter er gyldige til en enkeltrejse. Hvis du skal skifte bus i løbet af din rejse, bliver du nødt til at købe en billet til den bus, du skifter til. Billetter kan købes på et billetkontor med den dato og tidspunkt for rejsen, samt navnet på det busselskab, du skal rejse med.

Når du køber billetten, kan du spørge, om du har mulighed for at få rabat eller andre former for nedslag i prisen. Hvis du tager en tur fra det sydlige til det nordlige Polen, fra bjergene til havet, ligger prislejet på en billet på mellem 60 og 100 zloty, afhængig af hvilket busselskab du kører med. Fra det centrale Polen til andre byer, for eksempel Krakow ligger billetprisen på omkring 40 til 50 zloty.

Hvor kan man købe billetter?

Det er bedst at købe billetter ved billetskranken på busstationen. Det er også muligt at købe billet hos chaufføren, men husk, at passagerer, der har købt billet på busstationen, har førsteret til at få en plads. Billetterne er nummererede, så du kan som regel regne med at få en plads. Uheldigvis er det ikke tilfældet hos nogle af de mindre busselskaber, hvor du godt kan risikere, at komme til at stå op.

Transport af dyr og cykler

Hvis du har dyr med på rejsen, skal du også købe en billet til dem. Spørg i informationsskranken på busstationen, hvis du har brug for yderligere informationer om at medbringe dyr på rejsen.
Nogle gange kan det give problemer at tage cyklen med i bussen, især når bussen er fyldt.

Transport af dyr på internationale buslinjer

Reglerne i Den Europæiske Union, som også bliver fulgt i Polen, er, at vores firbenede venner skal have et “pas”, når de rejser til andre medlemsstater. Dette gælder ikke alle dyr, kun hunde, katte og fritter. Du kan få passet hos din dyrlæge. Passet bruges til at identificere dyret og dokumentere dets helbredstilstand. Passet indeholder navnet på ejeren, et foto af dyret, en beskrivelse af dets særlige kendetegn, samt en oversigt over de vaccinationer dyret har fået.

Planlæg din rute

Planlæg en tur
Antal personer?
1
Hvor længe?
2 dage

Nyhedsbrev