Warsaw 10 ºC
Kontakt os
Regionen Podlaskie - mod øst for de modige og beslutsomme

Nogle mennesker elsker storbyens larm, men jeg foretrækker naturens majestætiske stilhed. Dog er der ikke altid lige stille – når jeg går ud for at kigge på fugle, kan der være temmelig meget støj! I Polen finder jeg de bedste forhold til at dyrke min hobby. Europas ældste skov er optaget på UNESCO’s liste over Verdens Naturarv. Det var let at kommunikere med polakkerne. Deres gæstfrihed lever op til vores, og maden var altid sund og velsmagende. Der findes ikke et bedre sted til en aktiv ferie!

Der er en region i Polen, som man kan kalde ... Det vilde Østen. Den er endnu ikke blevet overrendt af nutidens masseturisme. Den er endnu uspoleret. Kun de færreste mennesker ved, at udover den uberørte natur venter en fascinerende grænselandkultur på dem, der ønsker at udforske regionen. Hvor finder vi så dette mystiske sted? Podlaskie er den bedst bevarede hemmelighed i Polen.

Regionen Podlaskie ligger i den nordøstlige del af Polen, lige ved grænsen til Litauen og Hviderusland. Her regerer den vilde natur fortsat, og den bliver beskyttet af fire nationalparker og tre naturparker.

Søområdet Suwalski rummer den dybeste sø i denne lavtliggende del af Europa: Den koboltblå Hancza-Sø der er omgivet af klippeformationer og er mere end 108 meter dyb. Den findes i regionens nordlige del. Området er som et eventyr, et landskab skabt af gletsjere, hvor Suwalski-Naturparken breder sig ud over området.

Her finder du den vilde urskov Augustow, der omfavner Wigry-Søen og den historiske Augustowkanal. Den åbnede i 1839 og forenede floderne Biebrza og Niemno, der strømmer ind i søen. På den polske side er der 14 sluser. Ni af dem er fra det 19. århundrede og virker stadig. En kajaktur gennem dem er en uforglemmelig oplevelse.

Den centrale del af regionen er gennemskåret af to floder omgivet af sumpe: Biebrza-Floden, som er tilholdssted for 271 fuglearter, herunder de truede Acrocephalus paludicola og Philomachus pugnax, er en internationalt anerkendt skat, mens Narew har et indlandsdelta, som det ene af kun to steder i verden. Polske katolikker, russisk-ortodokse af hviderussisk afstamning og efterkommere af tatarer bor sammen i landsbyer, der er gemt i Knyszynski-Skoven. Kirkenes kors, de ortodokse kirkers kupler og moskéernes halvmåne kan ses over træhusenes tage.

Bialystok er med 300.000 indbyggere den største by i regionen og dens hovedstad. Engang var det en privat by, ejet af den aristokratiske Branickifamilie, og den var et center for tekstilindustrien. I Bialystok finder du et smukt paladskompleks og arbejderhuse i træ.

Den vigtigste, ortodokse helligdom i Polen - Sankt Grabarkabjerget - er dækket med en skov af kors. Det ligger i den sydlige del af Podlaskie. Bialowieskaskoven er af stor betydning, meget populær og er den sidste naturlige lavlandsskov i Europa.

www.podlaskieit.pl

Abonner på vores nyhedsbrev