1 DKK = 0.58 PLN

I det besatte Polen skabte nazisterne et sted, der blev synonym med folkemord. I 1940 blev der efter Heinrich Himmlers ønske opført en fangelejr i udkanten af Oswiecim, senere kendt som Auschwitz-Birkenau.

I virkeligheden var der tale om to lejre. Lejren Auschwitz I, der blev opført i 1940, var en "normal" koncentrationslejr. Den fungerede især som fangelejr for slavearbejdere, der var modstandere af det nazistiske regime og borgere i de besatte lande, hovedsagelig Polen. Den tyske besættelsesmagt sendte først og fremmest medlemmer af den polske elite dertil. Senere begyndte nazisterne at sende grupper af fanger fra andre lande til lejren, hvor vold og sult blev brugt som middel til at udmatte dem fysisk. Fra 1942 kom også jøder. De blev undersøgt af SS-læger, for at finde ud af, om de var stand til at arbejde i de fabrikker, der lå i nærheden.

Den anden lejr, Auschwitz II, er uløseligt forbundet med Holocausttragedien. I sommeren 1941 blev Auschwitz-Birkenau udpeget af Himmler som et af de steder, hvor den endelige løsning på det jødiske spørgsmål skulle finde sted. Nazisterne begyndte at gennemføre deres gruefulde plan i foråret 1942. I sommeren 1942 begyndte byggeriet af fire massive komplekser af kremeringsovne (II, III, IV, V). Kremeringsovnene II og III blev suppleret med underjordiske afklædningsværelser og gaskamre. Kremeringsovnene IV og V var bygninger, der lå over jorden. Alle bygningerne blev sat i drift mellem marts og juni 1943. Her døde mennesker i ubeskrivelig pine og ydmygelse, som blev yderligere forstærket af synet af deres kære, der døde i smerte.

Fangernes brutale død og de tragiske levevilkår for de få overlevende er beskrevet i udstillingerne, der findes i de to lejre. De overrasker begge med deres enkelthed og chokerer med deres påvirkning. Man kan ikke undgå at blive overvældet af de tusindvis af brillestel, hundredvis af kilo af menneskehår og guldtænder trukket ud af lig, og er de eneste spor af tusindvis af jøder fra hele Europa.

Museets udstillinger er så uhyggelige, at personer under 14 år ikke får lov til at se dem. De to udstillingscentre ligger med en afstand på omkring 3,5 km. Et besøg i en lejr tager mindst 90 minutter.

I informationscentret i Auschwitz I kan man se en femten minutters dokumentarfilm fra befrielsen af lejren. Det er også muligt at tilmelde sig en guidet rundvisning. Det polske parlament vedtog den 2. juli 1947 en lov om at oprette det nationale Auschwitz-Birkenau Museum, som omfatter begge de bevarede dele af lejren, Auschwitz I og Auschwitz II-Birkenau. I 1979 blev begge steder opført på UNESCO's liste over verdens kulturarv.


Auschwitz-Birkenau, Oswiecim
ul. Wiezniów Oswiecimia 20, tel. +(48-33) 844 81 02, fax 843 19 34
www.auschwitz.org.pl, muzeum@auschwitz.org.pl

Planlæg din rute

Planlæg en tur
Antal personer?
1
Hvor længe?
2 dage

Nyhedsbrev