Warsaw 8.9 ºC
Kontakt os
Nationalmuseet i Wroclaw

Nationalmuseet i Wroclaw blev etableret 28. marts 1947 som et statsmuseum. Det blev officielt indviet og åbnet for offentligheden 11. juli 1948. Fra 1. januar 1950 blev det et museum for hele regionen Schlesien med navnet Det schlesiske Museum med museerne i Wroclaw og regionen Opole som underafdelinger. Det blev udpeget som nationalmuseum 21. november 1970.

De ældste dele af samlingen består af ting fra tidligere tyske museer og nogle særlige genstande fra Wroclaw og Nedre Schlesien, samt effekter fra samlinger fra Lviv, som de ukrainske myndigheder overlod til Polen i 1946.
Efterfølgende blev nye samlinger skabt, for eksempel af moderne, polsk kunst, og de allerede eksisterende samlinger blev suppleret. Museets beholdning omfatter 120.000 objekter fra stort set alle kunstretninger fra middelalderlige sten- og træskulpturer til malerier, tegninger, tryk og kunsthåndværk – schlesiske, polske og udenlandske arbejder. Det rummer også dokumenter fra det nittende og tyvende århundrede om polsk kultur i Schlesien, en samling af bogkunst, fotografisk kunst, samt af kunst fra det tyvende århundrede.

 

Abonner på vores nyhedsbrev