Warsaw -2.2 ºC
Kontakt os

Hav og strand

Morze_Bałtyk_plaża_MC_HR.JPG


Østersøen har mange fordele i forhold til feriesteder ved Middelhavet. 

Den garanterer to ting som børnene elsker: et stort område med lavt vand og enorme strande med fint, rent sand!

De smukkeste strande ved Østersøen? Det er et svært spørgsmål.

Strandene nær Wisla Spit er de hvideste; dem på Hel er unikke, fordi der er to slags: en inde i Pucka-Bugten og den nordlige strand ud mod det åbne hav. Nær Swinoujscie er strandene enorme, og øen Wolins strand er "omfavnet" af 93 meter høje klinter!

Forældre med små børn holder særligt meget af strandene ved Swinoujscie, Krynica Morska, lille Pogorzelica, Dziwnów, Kolobrzeg, Jastarnia og Hel (ifølge en kåring i ugebladet ”Polityka”). På disse strande finder du livreddere, læskærme, parasoller, strandspil, kurvestolsudlejning, omklædningsrum og brusere ved stranden (nogle gange er man nødt til at betale). Ved standene ligger restauranter, som også serverer børnenes favoritretter.

kolobrzeg plaża.jpg  plaża.jpg  plaża_srodmiescie.jpg

Ustka anses for at være særlig børnevenlig, og tæt på den offentlige strand er der en børnehave, hvor småbørn kan få et id-armbånd.
Ved Apres-Stranden kan man bruge tiden i vandlande (med pools med opvarmet havvand ved Darlowek), på legepladser eller på en udflugt med eltog. Gå ikke glip af sælshowet og sommerfuglesamlingen i Miedzyzdroje. Børnene vil helt sikkert synes om Slowinski Nationalpark, som er en kæmpe sandkasse, hvor de kan klatre op og rulle ned af klitterne.

EU’s blå flag er synligt over to af de offentlige, polske strande - i Swinoujscie og Gdansk. Flaget viser, at stranden har et rent miljø, god sikkerhed og tilgængelighed. Test udført af miljøtilsynet – Sanepid - i løbet af året, er også indikatorer for, at strandene er rene og fri for bakteriefare. Beslutningen om at åbne en strand eller ej, er baseret på resultaterne af disse tests. Der er ingen farlige dyr i havet ud for Polen, men nogle steder er der mange alger, som kan genere badegæsterne.

 Vandets gennemsnitstemperatur er om sommeren 17-21 ˚ C. Den mest populære type overnatning er i private huse, som koster 35-60 zloty per person per nat. Det er en god ide at bestille i forvejen, undertiden mindst tre måneder før feriesæsonen starter.

Abonner på vores nyhedsbrev