Warsaw 26.1 ºC
Kontakt os
Olivia Star i Gdansk

Gdańsk udvikler sig til et stadigt mere fashionabelt sted og eftertragtet rejsemål for turister fra hele Europa. Det er en livlig metropol, der konstant får mere og mere at byde på og dermed giver folk nye grunde til at besøge byen. Et af de nyeste steder, man bare må se, er Olivia Stars offentligt tilgængelige udkigsdæk med flot udsigt over Trójmiasto (De Tre Byer) fra en højde af 130 meter.

Udkigsdækket på 32. etage er det højeste i det nordlige Polen og det tredje i landet, og her fra kan man se hele Trójmiasto lige fra Gdańsk-bugten til Hel-halvøen. Olivia Star er dog ikke kun et 360 graders panorama, men også et sted, hvor man kan lade roen falde på sig takket være perfekt arrangeret interiør og et interessant kulinarisk og kulturelt udbud. Her højt oppe i skyerne er der virkelig mulighed for at slappe af i usædvanlige omgivelser.

Hele området er opdelt i tre dele, der hver repræsenterer den udsigt, de besøgende kan beundre fra observationsdækkene. Den første del er inspireret af stilen på polske passagerdampere, der ligesom MS Batory har anløbet havne overalt i verden. Den næste tager udgangspunkt i art nouveau-bygningerne med terrakotta-tage som ses i Oliwa, der er et af de ældste kvarterer i Gdańsk og ligger i nærheden af Star. Den mest afslappende udsigt ligger ud for den vestlige del, hvor den grønne natur i De Tre Byers landskabspark strækker sig langt ud i horisonten.

Olivia Star er et moderne og ukonventionelt sted, hvis udseende ændrer sig i takt med døgnet og årstiderne. Det, som virkelig gør det unikt, er respekten for byens identitet og traditioner: Olivia Stars højde (180 meter) henviser til begivenhederne i Gdańsk i august 1980 og toppens arkitektur til den berømte nabo Hala Olivia.

Stedet er åbent året rundt, syv dage om ugen kl. 10-22 og er tilpasset både ældre og handicappede/i øjeblikket det eneste udkigssted i De Tre Byer, der er tilgængeligt for bevægelseshæmmede/beliggende i nærheden af Oliwa, der er et af de ældste kvarterer i Gdańsk, på ruten Gdańsk-Gdynia. Billetter kan købes både online og i receptionen på udkigsdækket.

Læs mere på: www.oliviastar.pl

oliv2.jpg

Abonner på vores nyhedsbrev