A
A
A
1 DKK = 0,58 PLN

NYHEDSBREV

 

Busrejser

Du kan rejse til Polen med bus ved at bruge de mange internationale firmaer, såsom Eurolines, Eurobus, Orbis Transport, Euro-Trans og mange andre.

Du kan nå de fleste små byer i Polen med bus ved at bruge de lokale busser og alle byer er forbundet af langdistance busselskaber. PKS er Polens nationale busselskab. Mange langdistance ruter betjenes af Polski Express. De fleste af de store busterminaler er i centrum af byerne. Billetter kan købes på busstationen eller til en lidt højere pris af buschaufføren.


Der er også mange små, private busselskaber, der anvender minibusser på særlige ruter. For at komme til nogle af de virkelig små byer og landsbyer eller mere isolerede dele af landet er disse minibusser den eneste transportmulighed. Minibusser kan findes nær busstationer og banegårde, og du køber din billet hos chaufføren.


Store europæiske forbindelser

Du får ingen problemer med at finde forbindelser med bus til Polen fra udlandet. De størrere byer (Warszawa, Kraków, Poznań, Gdańsk og mange andre byer) er på de europæiske internationale busruter med mange gode europæiske forbindelser.


Der er direkte busser uden stop fra byer i Europa til polske byer, eller du kan vælge virksomheder, der har flere stop undervejs. Valget er meget stort og afhænger virkeligt kun af dine rejsemuligheder og valg af pris. Der er et stigende antal busselskaber i dag, som stopper i de mindre byer i Polen.


Polen er forbundet med bus til mange andre lande, og du kan vælge dit udgangspunkt fra: Belgien, Bulgarien Tjekkiet Danmark, Frankrig, Grækenland, Marokko, Tyskland, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Sverige, Ukraine, Storbritannien, Italien.

 

Billetter


Priserne på busbilletter i Polen er meget de samme som togbilletterne. Unge og studerende kan få rabatter, hvis de har et studiekort eller identitetskort. Minibusser kører hyppigt mellem de mindre byer og billetpriser her er meget konkurrencedygtige sammenlignet med de almindelige buslinjer.


Billetpriser

Billetpriserne varierer meget og er afhængige af, hvilken linje der er valgt, rute og hvor du skal hen. Billetter er gyldige til en enkelt rejse. Hvis du er nødsaget til at skifte bus i løbet af din rejse, bliver du nød til at købe en billet til den pågældende bus.Billetter kan købes på billetkontoret med den dato og tidspunkt for rejsen samt dagen og navnet på det busselskab du skal rejse med.

For nedslag i billetprisen spørg på billetkontoret, hvis der overhovedet er nogen specielle priser eller lavere priser. Til en tur fra det sydlige til det nordlige Polen, fra bjergene til havet, og afhængig af hvilket busselskab, er prislejet mellem 60 og 100 zł. Fra det centrale Polen til andre byer, for eksempel Krakow ligger det på omkring 40 til 50 zł.

Hvor kan man købe billetter


Billetter kan bedst købes ved billetskrankene på busstationen. Det er muligt at købe hos chaufføren, men husk hvis der er en stor efterspørgsel efter pladser, så har passagerer med billetter købt på busstationen første prioritet.

   

Transport af dyr og cykler

 
Billetter skal købes for dyr som rejser med passagerer. Tjek på busstationen før de rejser. Der er undertiden problemer med transport af cykler, især når bussen er fyldt.


At tage dyr med busen til andre dele af Europa.

Reglerne i Den Europæiske Union som også bliver fulgt i Polen, er at vores firbenede venner skal have et “pas”, når de rejser til andre medlemsstater. Dette gælder ikke alle dyr, kun hunde, katte og fritter. Du kan få dette pas hos din lokale dyrlæge, efter at dyret er blevet undersøgt. Passet er for at identificere dyret og indeholder navnet på ejeren, et foto af dyret, dets særlige kendetegn og markeringer, og de vaccinationer den har haft.

NYHEDSBREV

Copyright © 2012 POT branding_UE